Det er helt ok at græde. Du hader verden lige nu og du er i din fulde ret. Døden kom snigende ind på dig, viste dig absolut ingen hensyn og tog din far med sig. Hvad bilder den sig overhovedet ind?
Jeg ved godt, at det hele gør ondt. Det føles som om, at sårene aldrig vil hele og smerten breder sig i hver en lille del af din krop. Du skriger dine lungers fulde kraft, men der kommer ingen lyd og næsten ingen hører det.
Du lukker ikke nogen ind og dengang du forsøgte, vadede hun bare henover dig med tunge skridt. Så måtte de hellere holde sig langt væk, tænker du nu og det er også helt ok.

Du græder dig i søvn om natten og alle dine inderste følelser hober sig mangfoldigt op indeni og vælter ud igennem høretelefonerne i dine ører. Du forsøger at lade musikken overdøve dine inderste smerter, men dit hjerte skriger af endeløs smerte. Du er overbevist om, at smerten har slået rødder i dit indre og er kommet for at blive.

Men kære femtenårige mig…

Jeg lover, at det hele bliver bedre. Smerterne bliver til savn og du vil kunne mindes med glæde. Tårer kan stadig trille og de kender din kind, men du vil have de kærligste mennesker omkring dig, som til enhver tid vil tage din hånd og gå med dig igennem livet.
Døden har valgt at sætte sit præg og du kan stadig få ondt i maven ved tanken, men du må huske på, kære mig, at livet kommer først.
Du vil miste igen… og igen… og det gør stadig hamrende ondt. Du vil genkende smerten i hele din krop, men lad være at kæmpe imod denne gang. Du skal huske, at selvom døden gør ondt, bringer livet med dine kære dig dine bedste glæder.
Dine nære fortjener din inderste kærlighed og dine bedste tanker, så du må aldrig fortie eller fortrænge dem i hjertet. Du skal nok klare den og du skal vide, at du kan meget mere end du selv tror.

– Kærligst, Sofie 23 år.